Shopping i Næstved

Næstved har alle dage været centrum for handel. Allerede før 1274 havde Næstved købstadsstatus, og torvet er ældre end 1140. De to navne - Axeltorv og Hjultorv - fortæller, at her blev tilført og solgt varer på hjul (aksler). Det var især landboerne, som kom for at sælge deres produkter.

I dag er Næstved kendt for sine indkøbscentre og sit smukke bymiljø med mange spændende specialforretninger. Der afholdes stadig torvedage, og midtbyen holder flere gange om året City nat, hvor byens forretninger har åbent til kl. 22. I Næstved Stor-Center er der længe åbent hver lørdag og første og sidste søndag i måneden, ligesom der fra tid til anden arrangeres aftenåbent og underholdning.

I byens centrum kan du nyde vejrgudernes luner i fulde drag, mens du i butikscentrene kan se helt bort fra disse naturkræfter. Du vælger selv.

Open Air Shopping - Næstved City

I City finder du små hyggelige strøggader med gode specialforretninger og et torv midt i centrum. Både o­nsdag og lørdag er der torvedag på Axeltorv, hvor du kan købe både blomster, ost og friske grønsager. Her udfolder torvehandlerne deres talenter og får dig til at føle, hvordan den traditionsrige stemning føres videre i pagt med stedets første markedsdage for over 800 år siden.

Næstved City er altid et besøg værd. Byens mange butikker er fyldt med masser af varer og spændende tilbud. Torvestræde, Axeltorv og Indre Ringstedgade byder på hyggeligt gågademiljø, som får tæt følgeskab af sivegaderne, der også er med til at give midtbyen et roligt og afslappet præg, hvor hele familien trygt kan nyde hinandens selskab.

Indendørs shopping i Næstved Stor-Center

Lidt udenfor centrum finder du Næstved Stor-Center, som er et af Sjællands største indkøbscentre uden for København. Her er mere end 65 specialbutikker, et stort Bilka varehus, caféer og restauranter. I Næstved Stor-Center finder du både de store kædeforretninger og små specialbutikker. Alt fra legetøj og isenkram til dyrehandel, hælebar, apotek samt et stort udvalg af butikker med sko og tøj. Og selvfølgelig også et varieret udvalg af spisesteder, så sulten kan blivet stillet under shopping turen.

Tag en shoppingpause og nyd centerets 4.000 liter store saltvandsakvarium med eksotiske fisk, eller deltag i en af de mange gratis aktiviteter på Kurts Torv. Næstved Stor-Center er det ideelle sted for en shoppingtur for hele familien.

Lidt udenfor centrum finder du Næstved Stor-Center med 65 specialbutikker og et Bilka varehus under samme tag. Ud over forretningernes mange fristelser byder Stor-Centret ofte på underholdning, aktiviteter m.m.

Kræmmer- og genbrugsbutikker

I og omkring Næstved finder du masser af muligheder for at krejle om prisen på de lokale kræmmermarkeder. Lige meget om det er sommer eller vinter er her masser af markeder, som kan tilbyde dig alverdens spændende ting og sager.

Flere genbrugsbutikker er også dukket op i bybilledet og der er næsten gået mode i at finde bl.a. designertøj til lavere priser. I Næstved finder du både de "almindelige" genbrugsbutikker fra forskellige kirkelige organisationer, men også en decideret genbrugsbutik med mærkevarer og tøj af god kvalitet sat til salg af private. 

God "jagt"!

Er du vild med at krejle? og elsker du at finde et godt tilbud? Så besøg et af de mange kræmmermarkeder og genbrugsbutikker i Næstved og shop løs!